Hvordan anmelder jeg en skade?

 Skulle der opstå en skade under udlejning, skal denne anmeldes på følgende måde:

Når lejeperioden afsluttes, gennemgås check-ud processen af dig og udlejer. I denne proces skal skaden anmeldes og dokumenteres med en beskrivelse samt et billede af skaden (hvis det er muligt at tage et billede). Når skaden anmeldes i check-ud bliver vores support team automatisk underrettet, og de vil efterfølgende sende sagen til IF. If behandler normalt skadesanmeldelsen inden for 2 dage, men der kan dog forekomme længere ventetid.

Hvis IF har spørgsmål omkring skaden vil de kontakte dig.

Efterfølgende vil bilen blive vurderet på værkstedet af en IF taksator, og er skaden dækket af forsikringen, vil lejer efterfølgende blive opkrævet selvrisikoen.

Skadesanmeldelse efter færdiggjort digitalt check-ud

Det er muligt at efterindmelde en skade efter check-ud, hvis denne blev glemt i check-ud, eller først opdaget efter.

I dette tilfælde kræver det at både lejer og udlejer underskriver en manual skadesform, der derved erstatter check-ud.

Hvis man som lejer nægter at underskrive en manuel skadesform, og udlejer kan bevise at skaden er pådraget under lejeperioden, vil lejer holdes fuldt erstatningsansvarlig. Lejer vil i dette tilfælde ikke være dækket under selvrisikoen i forsikringen. 

Har du flere spørgsmål? Indsend en anmodning