Hvordan anmelder jeg en skade?

Hvis der skulle ske en skade på din bil under en lejeperiode, er det vigtigt at den bliver korrekt anmeldt og dokumenteret. Skaden skal altid anmeldes i check-ud, hvor der skal tages billeder og skrives en beskrivelse af skaden.

Hvis en lejer har lavet en skade på en tredjepart, er det vigtigt at i kontakter SnappCar, da dette kræver en særskilt anmeldelse.

Hvad hvis jeg først opdager en skade efter jeg har færdiggjort det digitale check-ud?

OBS: Skade anmeldt efter check-ud godkendes kun hvis både lejer og udlejer har underskrevet en manuel skadesform.

For at vi kan tilskrive en skade til en lejer er det utroligt vigtigt at alle skader blive anmeldt i check-ud, da dette fungerer som lejers underskrift på at de har påført skaden. Anmeldes skaden ikke under check-ud er chancen for forsikringsdækning kraftigt forringet.

Hvis du alligevel skulle finde en skade efter check-ud, som du mener er kommet under lejeperioden, er det vigtigt at du kontakter SnappCar med det samme. Du kan senest anmelde en skade 48 timer efter endt check-ud.

I et tilfælde hvor en skade ikke er anmeldt under check-ud kan SnappCar tilsende lejer eller udlejer en manuel skadesform. Denne skal udfyldes og underskrives af både lejer og udlejer. Det er lejer og udlejers ansvar at anmeldelsen underskrives, SnappCar er ikke ansvarlige for dette. 

Hvis en manuel skadesform underskrives af både lejer og udlejer, vil denne erstatte check-ud, og skaden indmeldes herefter til vores forsikringspartner.

Hvis en skade ikke er indmeldt under check-ud og lejer nægter at underskrive en manuel skadesform ligger bevisbyrden udelukkende hos udlejer. Beslutningen i en sådan sag tages af SnappCar på baggrund af lejer og udlejers historie og beviser.

OBS: Alle skader anmeldt mere end 48 timer efter endt check-ud, vil ikke blive behandlet.

Hvad sker der efter anmeldelsen?

Efter skaden er anmeldt i check-ud, vil SnappCar anmelde sagen til IF Forsikring. Så snart SnappCar anmelder skaden, vil du modtage en email med en bekræftelse.

IF vil herefter kontakte udlejer, hurtigst muligt, og henvise til et af deres fordelsværksteder. Hvis udlejer i mellemtiden selv har lavet reparationer eller har fået andre til det, vil forsikringen ikke dække. Hverken ydereligere reparationen eller omkostninger til de allerede påførte reparationer.